1Men du, tal, hvad der sømmer den sunde Lærdom: 2at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Tro, i Kjærlighed, i Taalmodighed; 3desligeste, at de gamle Kvinder skulle holde sig i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være Bagtalersker, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom; 4saa at de anføre de unge Kvinder til at elske deres Mænd, og at elske deres Børn, 5at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mand underdanige; at Guds Ord skal ikke bespottes. 6Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige, 7visende dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Værdighed, 8sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om Eder. 9Tjenerne forman at være deres Herrer underdanige, velbehagelige i alle Ting, og ikke sige imod, 10ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting. 11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker, 12som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjeringer, og leve tugteligen og retfærdeligen og gudeligen i denne Verden; 13forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse, 14som gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendomsfolk, nidkjært til gode Gjerninger. 15Tal dette og forman dertil, og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig!