1Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger. 2En troer, at man tør æde alt; men den Skrøbelige æder kun Urter. 3Hvo som æder, foragte ikke den, som ikke æder; og hvo som ikke æder, dømme ikke den, som æder; thi Gud haver antaget ham. 4Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? For sin egen Herre staaer eller falder han; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham. 5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en Anden agter alle Dage lige; hver have fuld Vished i sit eget Sind. 6Hvo som gjør sig Mening om Dage, han gjør det for Herren; og hvo som ikke gjør sig Mening om Dage, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo som æder gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren, og takker Gud. 7Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv; 8thi baade dersom vi leve, leve vi Herren, og dersom vi døe, døe vi Herren; derfor enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens. 9Dertil er jo Christus baade død og opstanden og bleven levende igjen, at han skal herske baade over Døde og Levende. 10Du altsaa, hvi dømmer du din Broder? eller du, hvi foragter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol. 11Thi der er skrevet: saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud. 12Altsaa skal hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv. 13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, ikke at sætte Anstød eller Forargelse for en Broder. 14Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesus, at Intet er ureent i sig selv; dog for den, som agter Noget for ureent, ham er det ureent. 15Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død. 16Lader derfor Eders Gode ikke blive bespottet. 17Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig Aand. 18Hvo som derudi tjener Christus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. 19Derfor lader os tragte efter det som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse. 20Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld. Vel er Alt reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med Anstød. 21Det er godt, ikke at æde Kjød eller at drikke Viin eller at gjøre Noget, som støder din Broder, forarger eller ængster ham. 22 Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke maa dømme sig selv i det, han vælger. 23Men hvo som tvivler og dog æder, han er skyldig, fordi det ikke er af Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.