1Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: dette siger den, som haver de syv Guds Aander og de syv Stjerner: jeg veed dine Gjerninger, at du haver Navn som levende, enddog du er død. 2Bliv vaagen og styrk det Øvrige, som vil døe; thi jeg haver ikke fundet dine Gjerninger fuldkommede for Gud. 3Kom derfor ihu, hvorledes du haver annammet og hørt, og bevar det og vend om. Dersom du da ikke vil vaage, skal jeg komme over dig som en Tyv, og du skal ikke vide, paa hvilken Stund jeg kommer over dig. 4Dog haver du Nogle faa Personer i Sardes, som ikke have besmittet deres Klæder; de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi de ere værdige dertil. 5Den, som seirer, han skal iføres hvide Klæder, og jeg vil ikke udslettet hans Navn af Livsens Bog, og jeg vil bekjende hans Navn for min Fader og for hans Engle. 6Hvo som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! 7 Og skriv til Menighedens Engel i Philadelphia: dette siger den Hellige, den Sanddrue, den som haver Davids Nøgle, som lukker op, og Ingen lukker til, og lukker til, og Ingen lukker op: 8jeg veed dine Gjerninger. See, jeg haver stillet for dig en aabnet Dør, og Ingen kan lukke den; thi du haver en liden Kraft, dog haver du bevaret mit Ord og ikke fornegtet mit Navn. 9See, jeg lader komme Nogle af Satans Synagoge, som sige sig selv at være Jøder og ere det ikke, men lyve. See, jeg vil gjøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder, og kjende, at jeg haver elsket dig. 10Efterdi du haver bevaret mit Ord om Taalmodighed, vil jeg og bevare dig fra Fristelsens Stund, som skal komme over ganske Jorderige, at friste dem, som boe paa Jorden. 11See, jeg kommer snart! Hold fast ved det, du haver, at Ingen skal tage din Krone. 12Den, som seirer, ham vil jeg gjøre til en Piller i min Guds Tempel, og han skal ikke ydermere gaae ud derfra; og jeg vil skrive min Guds Navn paa ham og min Guds Stad, det nye Jerusalems Navn, hvilken kommer ned af Himmelen fra min Gud, og mit det nye Navn. 13Hvo som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! 14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodicea: dette siger den, som er Amen, det trofaste og sanddrue Vidne, Guds Skabnings Begyndelse! 15jeg veed dine Gjerninger, at du er hverken kold eller varm: gid du var kold eller varm! 16Derfor, efterdi du er lunken, og hverken kold eller varm, vil jeg udspye dig af min Mund; 17fordi du siger: jeg er rig og haver Overflod og fattes Intet; og du veed ikke, at du er elendig og jammerlig og fattig og blind og nøgen. 18Jeg raader dig, at du kjøber af mig Guld, luttret i Ilden, at du kan vorde rig; og hvide Klæder, at du kan bedække dig, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og salv dine Øine med Øiensalve, at du kan see. 19Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig. 20See, jeg staaer for Døren og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig. 21Den, som seirer, ham vil jeg give at sidde med mig paa min Throne, ligesom og jeg haver seiret og sidder hos min Fader paa hans Throne. 22Hvo som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!