1Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus. 2Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham. 3Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og kastet ham i Fængsel for Herodias’, sin Broder Philips Hustrues, Skyld. 4Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende. 5Og han havde gjerne slaget ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt, ham for en Prophet. 6Men der Herodes holdt sin Fødselsdag, dansede Herodias’ Datter for dem; og hun behagede Herodes. 7Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjerede. 8Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad. 9Og Kongen blev bedrøvet; men for de Eders og for Gjesternes Skyld befoel han det at gives hende. 10Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet, 11og hans Hoved blev baaret paa et Fad og givet Pigen; og hun bar det til sin Moder. 12Da kom hans Disciple og toge Legemet og jordede det, og de kom og forkyndte Jesus det. 13 Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tillands fra Stæderne. 14Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredte deres Syge. 15Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i Byerne og kjøbe sig Mad. 16Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde. 17Men de sagde til ham: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske. 18Men han sagde: henter mig dem hid. 19Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem. 20Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde. 21Men de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. 22 Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae i Skibet, og i Forveien sætte over til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare. 23Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der. 24Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod. 25Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen. 26Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt. 27Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke. 28Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet. 29Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus. 30Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig! 31Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du? 32Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret. 33Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn. 34Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land. 35 Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land, trindt omkring, og førte alle de Syge til ham. 36Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.