1Og det skete, der Jesus havde fuldendt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder. 2Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Disciple, og lod ham sige: 3er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden? 4Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see: 5Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fattige! 6og salig er den, som ikke forarges paa mig. 7 Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at skue? et Rør, som bevæges hid og did af Veiret? 8Eller hvad ere I udgangne et see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse. 9Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, endog langt mere end en Prophet. 10Thi han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. 11Sandelig siger jeg Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen Større opstanden end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han. 12Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Vold ind i Himmeriges Rige, og de, som trænge ind, rive det til sig. 13Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes. 14Og dersom I ville tro det: han er Elias, som skal komme. 15Hvo som haver Øren at høre med, han høre! 16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaa Børn, som sidde paa Torvene og raabe til deres Stalbrødre og sige: 17vi fløitede for Eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klagelig for Eder, og I vilde ikke græde. 18Thi Johannes kom, som hverken aad eller drak, og de sige: han haver Djævelen. 19Menneskens Søn kom, som æder og drikker, og de sige: see, en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn. 20 Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig. 21Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida; thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i Eder, da havde de længe siden omvendt sig i Sæk og Aske. 22Men jeg siger Eder: det skal gaae Tyrus og Sidon lideligere paa Dommens Dag end Eder. 23Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, var den bleven indtil denne Dag. 24Men jeg siger Eder: det skal gaae Sodomas Land lideligere paa Dommens Dag end dig. 25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige. 26Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. 27Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen uden Faderen, og Ingen kjender Faderen uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare. 28 Kommer hid til mig Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile. 29Tager mit Aag paa Eder, og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet: saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle. 30Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.