1Og han kaldte sine tolv Disciple til sig, og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og at helbrede al Sygdom og al Skrøbelighed. 2Men disse ere de tolv Apostlers Navne: den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæus’ Søn, og Johannes, hans Broder; 3Philippus og Bartholomæus; Thomas, og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæus’ Søn, og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; 4Simon Cananites, og Judas Ischariotes, som og forraadte ham. 5Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i de Samaritaners Stad. 6Men gaaer hellere hen til de fortabte Faar af Israels Huus. 7Og naar I gaae ud, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær. 8Helbreder de Syge, renser de spedalske, opvækker de Døde, uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet. 9I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i Eders Belter; 10ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd. 11Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd, og bliver der, indtil I drage bort. 12Men naar I gaae ind i et Huus, da hilser det; 13og dersom samme Huus er det værd, da komme Eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende Eders Fred til Eder igjen, 14og dersom Nogen ikke vil annamme Eder, og ei høre Eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad, og afryster Støvet af Eders Fødder. 15Sandelig siger jeg Eder, det skal gaae de Sodomiters og Gomorriters Land lideligere paa Dommens Dag end denne Stad. 16 See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve, vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer. 17Vogter Eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde Eder til Raadet og hudstryge Eder i deres Synagoger. 18I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. 19Men naar de overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives Eder i den samme Time, hvad I skulle tale. 20Thi I ere ikke de, som tale, men det er Eders Faders Aand, som taler i Eder. 21Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem. 22Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. 23Men naar de forfølge Eder i een Stad, da flyer til en anden; thi sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke komme til Ende med Israels Stæder, førend Menneskens Søn kommer. 24Disciplen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre. 25Det er Disciplen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som hans Herre; have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Huusfolk? 26Frygter derfor ikke for dem; thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide. 27Hvad jeg siger Eder i Mørket, det taler i Lyset; og hvad der siges Eder i Øret, det prædiker paa Tagene. 28Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjælen ihjel; men frygter hellere for den, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. 29Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder til Jorden uden Eders Faders Villie. 30Ja, endog alle Eders Hovedhaar ere talte. 31Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve. 32Derfor, hvo som vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og bekjende for min Fader, som er i Himlene. 33Men hvosomhelst vil negte mig for Menneskene, den vil jeg og negte for min Fader, som er i Himlene. 34I skulle ikke mene, at jeg er kommen at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen at bringe Fred, men Sværd. 35Thi jeg er kommen at tvistiggjøre et Menneske imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder, 36og en Mands Huusfolk skulle være hans Fjender. 37Hvo som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og hvo som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd; 38og hvo som ikke tager sit Kors, og følger efter mig, er mig ikke værd. 39Hvo som finder sit Liv, skal miste det; og hvo som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det. 40 Hvo som annammer Eder, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som haver udsendt mig. 41Hvo som annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Løn; og hvo som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Retfærdigs Løn. 42Og hvo som giver een af disse Ringe ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.