1I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de Intet havde at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem: 2mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage, og have Intet at æde. 3Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra. 4Og hans Disciple svarede ham: hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken? 5Og han spurgte dem ad: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv. 6Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de syv Brød, takkede, brød dem, og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket. 7Og de havde faa smaa Fiske; og han velsignede dem og bød, at ogsaa disse skulde lægges for. 8Men de aade og bleve mætte; og optoge af de levnede Stykker syv Kurve. 9Men de vare ved fire Tusinde, som havde ædet, og han lod dem fare. 10 Og strax traadte han i Skibet med Disciplene og kom til Dalmanuthas Egne. 11Og Pharisæerne gik ud og begyndte at bespørge sig med ham, og begjerede af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham. 12Og han sukkede dybt i sin Aand og sagde: hvi søger denne Slægt Tegn? Sandelig siger jeg Eder, at intet Tegn skal gives denne Slægt. 13Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side. 14 Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere med sig i Skibet end eet Brød. 15Og han bød dem og sagde: seer til, tager Eder vare for Pharisæernes Suurdeig og Herodes’ Suurdeig. 16Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: det er, fordi vi ikke have Brød. 17Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: hvi bespørge I Eder derom, at I ikke have Brød? Besinde I Eder ikke endnu, og forstaae I ei heller, er Eders Hjerte endnu forhærdet? 18Have I Øine, og see ikke? og have I Øren, og høre ikke? og komme I ikke ihu? 19Da jeg brød fem Brød til fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? De sagde til ham: tolv. 20Men da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? De sagde: syv. 21Og han sagde til dem; hvorledes forstaae I da ikke? 22 Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham. 23Og han tog den Blinde ved Haanden, og ledte ham hen udenfor Byen, og spyttede i hans Øine, og lagde Hænderne paa ham, og spurgte ham, og han saae Noget. 24Og han saae op og sagde: jeg seer Mennesker, som Træer, gaae omkring. 25Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og kom ham til at see, og han blev helbredet og saae Alle klarlig. 26Og han sendte ham til hans Huus og sagde: du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige det til Nogen i Byen. 27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til de Byer ved Cæsarea Philippi; og paa Veien spurgte han sine Disciple og sagde til dem: hvem sige Menneskene mig at være? 28Men de svarede: Nogle sige, du er Johannes den Døber; og Andre, Elias; men Andre, een af Propheterne. 29Og han sagde til dem: men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peter og sagde til ham: du er Christus. 30Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde sige Nogen dette om ham. 31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskens Søn skulde lide meget, og forskydes af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes, og opstaae efter tre Dage. 32Og han talede dette frit ud. Og Peter tog ham til sig, og begyndte at straffe ham. 33Men han vendte sig om og saae paa sine Disciple, og straffede Peter og sagde: vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er. 34Og han kaldte Folket til sig tilligemed sine Disciple og sagde til dem: hvo som vil komme efter mig, han skal fornegte sig selv, og tage sit Kors op, og følge mig. 35Thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo som mister sit Liv for min og Evangeliums Skyld, han skal frelse det. 36Thi hvad kan det gavne et Menneske, dersom han vandt den ganske Verden og tog Skade paa sin Sjæl? 37Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? 38Thi hvo som skammer sig ved mig og mine Ord iblandt denne vanartige og syndige Slægt, ved den skal og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.