1Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem: 2gaaer bort til den By, som ligger for Eder, og strax, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske haver siddet; løser det og fører det hid. 3Og dersom Nogen siger til Eder: hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid. 4Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren, udenfor paa Veien, og løste det. 5Og Nogle af dem som der stode, sagde til dem: hvad gjøre I, at I løse Føllet? 6Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet, og de tilstedte dem det. 7Og de førte Føllet til Jesus, og lagde deres Klæder derpaa, og han satte sig derpaa. 8Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien. 9Og de, som gik for, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna, velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! 10Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste! 11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik ham, der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien med de tolv. 12Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han. 13Og han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade; da traadte han til, om han kunde finde Noget derpaa, og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid. 14Og Jesus talede til det: aldrig mere æde Nogen Frugt af dig! Og hans Disciple hørte det. 15 Og de kom til Jerusalem; og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet, og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om. 16Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet. 17Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule. 18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom. 19 Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden. 20Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af. 21Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det, du forbandede, er visnet. 22Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud. 23Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde. 24Derfor siger jeg Eder: Alt, hvad I begjere i Bønnen, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares Eder. 25Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser. 26Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser. 27 Og de kom atter til Jerusalem; og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham. 28Og de sagde til ham: af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne magt, at du gjør disse Ting. 29Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, og svarer mig, saa vil jeg og sige Eder, af hvad Magt jeg gjør disse Ting. 30Johannes’ Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker? Svarer mig. 31Og de tænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da siger han: hvi troede I ham da ikke? 32Men sige vi, den var af Mennesker, da frygtede de for for Folket; thi Alle holdt for, at Johannes virkelig var en Prophet. 33Og de svarede og sagde til Jesus: vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde dem: saa siger jeg Eder og ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.