1Men Jesus, fuld af den Hellig Aand, kom tilbage fra Jordan, og blev ført af Aanden i Ørken; 2og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad Intet i de Dage; og der de havde Ende, hungrede han omsider. 3Og Djævelen sagde til ham: dersom du er Guds Søn, da siig til denne Steen, at den bliver Brød. 4Og Jesus svarede og sagde til ham: der er skrevet: Mennesket lever ikke aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord. 5Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik. 6Og Djævelen sagde til ham: jeg vil give dig al denne Magt og disse Rigers Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den, hvem jeg vil. 7Dersom du vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til. 8Jesus svarede ham og sagde: vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud, og tjene ham alene. 9Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham: dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra; 10thi der er skrevet: han skal give sine Engle Befaling om dig, at bevare dig; 11og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. 12Og Jesus svarede og sagde til ham: der er sagt, du skal ikke friste Herren din Gud. 13Og der Djævelen havde gjort Ende paa Fristelsen, veg han fra ham til en Tid. 14 Og Jesus kom tilbage i Aandens Kraft til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i alt det omkringliggende Land. 15Og han lærte i deres Synagoger, og blev priset af Alle. 16Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen, og stod op at forelæse. 17Da gave de ham Esaias’ Prophetens Bog, og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der staaer skrevet: 18Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle lades løs, og at de Blinde skulle faae Syn, at udlade de Plagede i Frihed, 19at forkynde et Naade-Aar fra Herren. 20Og han lukte Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen, og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham. 21Men han begyndte at sige til dem: i Dag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for Eders Øren. 22Og de gave ham alle Priis og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: er ikke denne Josephs Søn? 23Og han sagde til dem: I ville sikkerligen sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; saa store Ting, som vi have hørt at være skete i Capernaum, gjør ogsaa her i dit Fædreneland! 24Men han sagde: sandelig siger jeg Eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland! 25Men jeg siger Eder i Sandhed: der var mange Enker i Israel i Elias’ Dage, der Himmelen var lukt i tre Aar og sex Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i det ganske Land; 26og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon, til en Enke. 27Og der vare mange Spedalske i Israel udi Elifæus Prophetens Tid, og Ingen af dem blev renset, uden Naaman den Syrer. 28Da bleve Alle, som vare i Synagogen, fulde af Vrede, der de hørte dette. 29Og de stode op, og stødte ham ud af Staden, og førte ham til Skrænten af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygt, for at styrte ham ned. 30Men han gik midt igjennem dem, og drog bort. 31 Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne. 32Og de forundrede sig saare over hans Lærdom, thi hans Tale var med Myndighed. 33Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand og raabte med stor Røst, 34og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige. 35Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham! Og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og gjorde ham ingen Skade. 36Og der kom en Rædsel over Alle; og de talede med hverandre og sagde: hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud? 37Og Rygtet om ham udbredtes allevegne i det omkringliggende Land. 38Men han stod op og gik fra Synagogen til Simons Huus; og Simons Hustrus Moder var betagen af en svar Feber; og de bade ham for hende. 39Og han traadte hen for hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem. 40Men der Solen gik ned, førte alle de, som havde Syge af allehaande Svagheder, dem til ham; men han lagde Hænderne paa enhver af dem og helbredte dem. 41Ogsaa fore Djævle ud af Mange, raabte og sagde: du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale; thi de vidste, at han var den Christus. 42 Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, at han ikke skulde gaae fra dem. 43Men han sagde til dem: mig bør og for andre Stæder at forkynde Guds Rige, thi dertil er jeg udsendt. 44Og han prædikede i Galilæas Synagoger.