1Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig. 2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket. 3 Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv. 4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem. 5Og de bleve glade, og lovede at give ham Penge. 6Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb. 7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet. 8Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det. 9Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det? 10Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind, 11og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple? 12Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det. 13Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet. 14 Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham. 15Og han sagde til dem: jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg lider. 16Thi jeg siger Eder, at jeg skal ingenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige. 17Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder. 18Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, førend Guds Rige kommer. 19Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse. 20Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder. 21 Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig. 22Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt! 23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre? 24 Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største? 25Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer. 26I derimod ikke saaledes; men den Største iblandt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener. 27Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener. 28 Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser. 29Og jeg beskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det, 30at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer. 31 Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede. 32Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre. 33Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden. 34Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange haver negtet, at du kjender mig. 35 Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet. 36Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke haver Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et. 37Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, haver Ende. 38Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok. 39 Og han gik ud, og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa. 40Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse. 41Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde: 42Fader, vilde du tage denne Kalk, fra mig! dog skee ikke min Villie, men din! 43Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham. 44Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden. 45Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. 46Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse. 47 Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham. 48Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys? 49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd? 50Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener, og afhuggede hans høire Øre. 51Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saa vidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham. 52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger. 53Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt. 54 Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langtfra efter. 55Men de tændte en Ild midt i Palladset, og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem. 56Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham. 57Men han fornegtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke. 58Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke. 59Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer. 60Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen. 61Og Herren vendte sig, og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. 62Og Peter gik udenfor og græd bitterligen. 63 Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham. 64Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog? 65Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham. 66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad, 67og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke. 68Men om jeg og spørger, svare I mig ikke, eller lade mig løs. 69Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand. 70Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det. 71Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.