1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste. 2Men han saae og en fattig Enke, som lagde to Skjerve deri. 3Og han sagde: sandelig siger jeg Eder: denne fattige Enke haver lagt Mere end alle. 4Thi alle disse have lagt af deres Overflod som Gaver for Gud; men denne haver af sin Armod lagt al sin Eiendom. 5 Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han: 6hvad angaaer disse Ting, som I skue, skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 7Da spurgte de ham og sagde: Mester! naar skal dette da være? og hvilket er Tegnet, naar dette skal skee? 8Men han sagde: seer til, I ikke blive forførte; thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær. Gaaer derfor ikke efter dem. 9Men naar I høre om Krig og Oprør, forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax. 10Da, sagde han til dem, skal Folk reise sig mod Folk, og Rige mod Rige. 11Og der skal skee store Jordskjælv her og der, og Hunger og Pestilentse, og skee skrækkelige Ting og store Tegn af Himmelen. 12Men før alt dette skulle de lægge Haand paa Eder, og forfølge og overantvordede Eder i Synagoger og Fængsler, og føre Eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld. 13Men det skal vederfares Eder til et Vidnesbyrd. 14Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud betænkte, hvorledes I skulle forsvare Eder. 15Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilken alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae. 16Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaae Nogle af Eder ihjel. 17Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld. 18Dog ikke et Haar af Eders Hoved skal forkomme. 19Ved Eders Bestandighed bevarer Eders Sjæle. 20Men naar I see Jerusalem rundt omkring beleiret af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær. 21De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, vige derudfra; og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den! 22Thi disse ere Hevnens Dage, da Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes. 23Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk. 24Og de skulle falde for Sværdets Eg, og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. 25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, 26naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres. 27Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed. 28Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op, og opløfter Eders Hoveder, efterdi Eders Forløsning stunder til. 29Og han sagde dem en Lignelse: seer Figentræet og alle Træer; 30Naar de springe ud, da skjønne I af Eder selv, at sommeren nu er nær. 31Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da kjende I, at Guds Rige er nær. 32Sandelig siger jeg Eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen. 33Himmelen og Jorden skulle forgaae; men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 34Men vogter Eder, at Eders Hjerter ikke nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder. 35Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jord. 36Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skee skulle, og til at bestaae for Menneskens Søn. 37 Men han lærte om Dagene i Templet, men om Nætterne gik han ud, og opholdt sig Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget. 38Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.