1Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offer. 2Og Jesus svarede og sagde til dem: mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette? 3Nei, siger jeg Eder; Men dersom I ikke omvende Eder, skulle I alle ligesaa omkomme. 4Eller de Atten, som taarnet i Siloam faldt paa og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som boe i Jerusalem? 5Nei, siger jeg Eder; men dersom I ikke omvende Eder, skulle I alle ligesaa omkomme. 6Men han sagde denne Lignelse: En havde et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom, og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen. 7Men han sagde til Viingaardsmanden: see, jeg er nu i tre Aar kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om, hvi skal det og gjøre Jorden unyttig? 8Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae endnu dette Aar, indtil jeg faaer gravet om det og gjødet det, 9om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om. 10 Men han lærte i een af Synagogerne paa Sabbaten. 11Og see, der var en Kvinde, som havde havt en Sygdoms Aand i atten Aar, og hun var kroget og kunde aldeles ikke rette sig op. 12Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Kvinde, du er løst fra din Sygdom. 13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud. 14Da svarede Synagogforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, og sagde til Folket: der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader Eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen. 15Da svarede Herren ham og sagde: du Øienskalk! løser ikke hver iblandt Eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands? 16Men denne, som er en Abrahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, see, i atten Aar, burde hun ikke løses af dette Baand paa Sabbatsdagen? 17Og der han dette sagde, bleve Alle beskæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædte sig over alle de herlige Gjerninger, som gjordes af ham. 18 Men han sagde: hvad er Guds Rige ligt? og hvorved skal jeg ligne det? 19Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene. 20Og han sagde atter: hvorved skal jeg ligne Guds Rige? 21Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen. 22 Og han gik igjennem Stæder og Byer, og lærte og tog Veien til Jerusalem. 23Men En sagde til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem: 24Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg Eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne. 25Efterat Huusbonden er staaet op og haver tillukt Døren, og I da komme til at staae udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! da skal han svare og sige til Eder: jeg kjender Eder ikke, hveden I ere. 26Da skulle I begynde at sige: vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader. 27Og han skal svare: jeg siger Eder, jeg kjender Eder ikke, hveden I ere; viger fra mig, alle I, som gjøre Uret! 28Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isaak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men Eder at være udstødte udenfor. 29Og de skulle komme fra Øster og Vester, og fra Nord og Sønder, og sidde tilbords i Guds Rige. 30Og see, der ere Sidste, som skulle være de Første, og der ere Første, som skulle være de Sidste. 31 Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: gak bort, og drag herfra! thi Herodes vil ihjelslaae dig. 32Og han sagde til dem: gaaer hen og siger den Ræv: see, jeg uddriver Djævle, og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredie Dag fuldendes jeg. 33Dog bør det mig at vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det skeer ikke, at en Prophet omkommes udenfor Jerusalem. 34Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne; men I vilde ikke. 35See, Eders Huus skal lades Eder øde. Men sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke see mig, indtil Tiden kommer, naar I skulle sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!