1Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blind født. 2Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo haver syndet? denne eller hans Forældre, at han er blind født? 3Jesus svarede: hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men paa det at Guds Gjerninger skulle blive aabenbarede paa ham. 4Mig bør at gjøre hans Gjerninger, som mig haver udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da Ingen kan arbeide. 5Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys. 6Der han det havde sagt, spyttede han paa Jorden, og gjorde Dynd af Spyttet, og smurte Dyndet paa den Blindes Øine. 7Og han sagde til ham: gak bort, to dig i Dammen Siloam, (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage. 8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet, at han var blind: er det ikke den, som sad og tiggede? 9Andre sagde: det er denne; men Andre: han er ham lig. Han selv sagde: det er mig. 10Da sagde de til ham: hvorledes bleve dine Øine aabnede? 11Han svarede og sagde: et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd, og smurte paa mine Øine, og sagde til mig: gak bort til Dammen Siloam og to dig. Men da jeg gik hen og toede mig, blev jeg seende. 12Da sagde de til ham: hvor er han? Han sagde: jeg veed ikke. 13Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne. 14(Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine.) 15Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: Dynd lagde ham paa mine Øine, og jeg toede mig, og seer. 16Derfor sagde nogle af Pharisæerne: dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han holder ikke Sabbaten. Andre sagde: hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid imellem dem. 17Da sagde atter til den Blinde: hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øine? Men han sagde: han er en Prophet. 18Men Jøderne troede ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de kaldte hans Forældre, som havde faaet sit Syn. 19Og de spurgte dem og sagde: er denne Eders Søn, om hvem I sige, at han var blind født? hvorledes er han da nu seende? 20Hans Forældre svarede dem og sagde: vi vide, at dette er vor Søn, og at han var blind født. 21Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvo der haver aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham, han maa selv svare for sig. 22Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overeens om, at dersom Nogen bekjendte ham at være Christus, skulle denne blive udelukt af Synagogen. 23Derfor sagde hans Forældre: han er gammel nok, spørger ham selv. 24Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: giv Gud Æren; vi vide, at hiint Menneske er en Synder. 25Da svarede han og sagde: om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, nu seer. 26Men de sagde til ham igjen: hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine? 27Han svarede dem: jeg haver allerede sagt Eder det, og I hørte ikke derefter. Hvorfor ville I høre det igjen? ville I og vorde hans Disciple? 28Da skjældte de paa ham og sagde: du er hans Discipel, men vi ere Moses’ Disciple. 29Vi vide, at Gud haver talet til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er. 30Mennesket svarede og sagde til dem: det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine. 31Vi vide dog, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han. 32Aldrig er det hørt, at Nogen haver aabnet Øinene paa en Blindfødt. 33Var denne ikke fra Gud, da kunde han slet intet gjøre. 34De svarede og sagde til ham: du er ganske født i Synd, og du vil lære os? Og de stødte ham ud. 35Jesus hørte, at de havde udstødt ham, og da han traf ham, sagde ham til ham: troer du paa Guds Søn? 36Han svarede og sagde: hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham? 37Men Jesus sagde til ham: baade haver du seet ham, og den, som taler med dig, ham er det. 38Men han sagde: jeg troer, Herre! og han kastede sig ned for ham. 39 Og Jesus sagde: jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde. 40Dette hørte de af Pharisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: monne og vi ere blinde? 41Jesus sagde til dem: vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: vi see; derfor bliver Eders Synd.