1Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalene aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven. 2Da løb hun og kom til Simon Peter og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: de have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham. 3Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven. 4Men de Tvende løb tilsammen, og den anden Discipel løb foran, fastere end Peter, og kom først til Graven. 5Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind. 6Da kom Simon Peter, som fulgte ham, og gik ind i Graven, og saae Linklæderne ligge, 7og Svededugen, som havde paa sit Hoved, ikke liggende hos Linklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv. 8Nu gik da og den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og saae og troede. 9Thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde. 10Da gik Disciplene atter hen til Deres. 11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; og som hun græd, kigede hun ind i Graven, 12og hun saae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget. 13Og de sagde til hende: Kvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham. 14Og der hun det havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesus staae der, og hun vidste ikke, at det var Jesus. 15Jesus siger til hende: Kvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham. 16Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig, og siger til ham: Rabbuni! hvilket betyder: Mester. 17Jesus siger til hende: rør ikke ved mig, thi jeg er ikke endnu opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: jeg farer op til min Fader og Eders Fader, og til min Gud og Eders Gud. 18Men Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette. 19 Men om Aftenen paa den samme Dag, som var den første i Ugen, da Dørene vare lukte, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med Eder! 20Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, at de saae Herren. 21Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med Eder! ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender og jeg Eder. 22Og der han dette sagde, aandede han paa dem og siger til dem: annammer den Hellig Aand! 23Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladne, og hvem I beholde dem, ere de beholdne. 24Men Thomas, een af de Tolv, hvilket betyder Tvilling, var ikke med dem, der Jesus kom. 25Derfor sagde de andre Disciple til ham: vi have seet Herren. Men han sagde til dem: uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stikker min Finger i Naglegabet, og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe. 26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder! 27Derefter siger han til Thomas: ræk din Finger hid, og see mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende. 28Og Thomas svarede og sagde til ham: min Herre og min Gud! 29Jesus siger til ham: efterdi du haver seet mig, Thomas! haver du troet; salige ere du, som ikke have seet, og dog troet. 30 Desuden har Jesus og gjort mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog. 31Men dette er skrevet, at I skulle troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at I, som troe, skulle have Livet i hans Navn.