1Eders Hjerte forfærdes ikke; troer paa Gud, og troer paa mig! 2I min Faders Huus ere mange Boliger; men dersom det ikke saa var, havde jeg sagt Eder det. Jeg gaaer bort, at berede Eder Sted. 3Og naar jeg er gaaet bort, og faaer beredt Eder sted, kommer jeg igjen og vil tage Eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være. 4Og hvor jeg gaaer hen, vide I, og Veien vide I. 5 Thomas siger til ham: Herre! vi vide ikke, hvor du gaaer hen; og hvorledes kunne vi vide Veien? 6Jesus siger til ham: jeg er Veien, og Sandheden, og Livet; der kommer Ingen til Faderen uden ved mig. 7Havde I kjendt mig, da havde I og kjendt min Fader; og fra nu af kjende I ham, og have seet ham. 8 Philippus siger til ham: Herre! viis os Faderen, og det er os nok. 9Jesus siger til ham: saa lang en Tid er jeg hos Eder, og du haver ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig haver seet, haver seet Faderen; hvorledes siger du da: viis os Faderen? 10Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til Eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne. 11Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for disse Gjerningers Skyld. 12Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som troer paa mig, de Gjerninger, som jeg gjør, skal og han gjøre, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til min Fader. 13Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, at Faderen maa forherliges ved Sønnen. 14Dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg gjøre det. 15Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger. 16Og jeg vil bede Faderen, og han skal give Eder en anden Talsmand, at han skal blive hos Eder evindeligen, 17den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer han ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos Eder, og skal være i Eder. 18Jeg vil ikke forlade Eder faderløse; jeg kommer til Eder. 19Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve. 20Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i Eder. 21 Hvo som haver mine Befalinger, og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham. 22Judas (ikke Ischariotes) siger til ham: Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os, og ikke for Verden? 23Jesus svarede og sagde til ham: om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham, og tage Bolig hos ham. 24Hvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som mig haver udsendt. 25Dette haver jeg talet til Eder, medens jeg blev hos Eder. 26Men Talsmanden, den Hellig Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, skal lære Eder alle Ting, og minde Eder paa alle Ting, som jeg haver sagt Eder. 27 Fred lader jeg Eder, min Fred giver jeg Eder; jeg giver Eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke. 28I have hørt, at jeg sagde til Eder: jeg gaaer bort og kommer til Eder igjen; dersom I havde mig kjær, da glædede I Eder, at jeg sagde: jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg. 29Og nu haver jeg sagt Eder det, før det skeer, at, naar det er skeet, I da skulle troe. 30Jeg skal herefter ikke tale Meget med Eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og haver slet intet i mig. 31Men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg; staaer op, lader os gaae herfra.