1Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver. 2Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde. 3For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud. 4Og naar han haver udladt sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst. 5Men en Fremmed følge de ikke, men flye fra ham, fordi de kjende ikke den Fremmedes Røst. 6Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem. 7Derfor sagde Jesus atter til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: jeg er Faarenes Dør. 8Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke. 9Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal frelses; og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde. 10Tyven kommer ikke, uden for at stjæle og myrde og fordærve; jeg er kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt. 11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. 12Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene. 13Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend og haver ikke Omsorg for Faarene. 14Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine, og kjendes af Mine, 15(ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen); og jeg sætter mit Liv til for Faarene. 16Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti, dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde. 17Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igjen. 18Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg haver Magt at sætte det til, og haver Magt at tage det igjen. Dette Bud annammede jeg af min Fader. 19 Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord. 20Mange af dem sagde: han haver Djævelen og raser, hvi høre I ham? 21Andre sagde: disse ere ikke Ord af en Besat; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine? 22 Men Indvielsens Fest indtraf i Jerusalem, og det var Vinter. 23Og Jesus gik omkring i Templet, udi Salomons Buegang. 24Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: hvor længe holder du vor Sjæl i Forventning? dersom du er Christus, da siig os det frit! 25Jesus svarede dem: jeg haver sagt Eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig. 26Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde Eder. 27Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig. 28Og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle ingenlunde fortabes, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. 30Jeg og Faderen, vi ere eet. 31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham. 32Jesus svarede dem: mange gode Gjerninger viste jeg Eder fra min Fader; for hvilken af disse Gjerninger stene I mig? 33Jøderne svarede ham og sagde: for en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud. 34Jesus svarede dem: er der ikke skrevet i Eders Lov: jeg haver sagt: I ere Guder? 35Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skete, (og Skriften kan ikke rokkes); 36sige I da til den, hvem Faderen haver helliget og sendt til Verden: du bespotter Gud, fordi jeg sagde: jeg er Guds Søn? 37Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, troer mig ikke. 38Men dersom jeg gjør dem, om I end ikke ville troe mig, da troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig, og jeg i ham. 39Derfor søgte de atter at gribe ham; men han undkom af deres Haand. 40 Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der. 41Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn: men Alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt. 42Og Mange der troede paa ham.