1Mine Brødre! haver ikke den Herres Jesu Christi, den Herliggjortes, Tro med Persons Anseelse. 2Thi dersom der kommer en Mand ind i Eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i skinnende Klædebon, men der kommer ogsaa en Fattig ind i skident Klædebon; 3og I fæste Øiet paa den, som bærer det skinnende Klædebon, og sige til ham; du, sæt dig her hæderligen; og I sige til den Fattige: du, staa der eller sid dernede ved min Fodskammel: 4gjøre I da ikke ubillig Forskjel hos Eder selv og blive Dommere efter onde Tanker? 5Hører, mine elskelige Brødre! haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, til at vorde rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som han elske? 6Men I forhaane den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue Eder, og som drage Eder for Domstolene? 7Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede? 8 Dersom I da fuldkomme den kongelige Lov efter Skriften: du skal elske din Næste som dig selv, gjøre I vel; 9men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere. 10Thi hvo som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle. 11Thi den, som sagde: du skal ikke bedrive Hoer, sagde ogsaa: du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hoer, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder. 12Taler saaledes og gjører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov. 13Thi der skal gaae en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed træder frimodighed for Dommen. 14 Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han haver Troen, men haver ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham? 15Dersom en Broder eller Søster ere nøgne, og fattes den daglige Næring, 16men Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørft: hvad Gavn er det? 17Ligesaa og Troen, dersom den ikke haver Gjerninger, er den død i sig selv. 18Der maatte da Nogen sige: du haver Troen, og jeg haver Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger. 19Du troer, at Gud er een; du gjør vel: Djævelene troe det ogsaa, og skjælve. 20Men vil du vide, o du forfængelige Menneske! at Troen uden Gjerninger er død? 21Er ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort ved Gjerninger, der han offrede sin Søn Isaak paa Alteret? 22Seer du, at Troen virkede med hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet, 23og Skriften blev opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldet Guds Ven. 24See I nu, at et Menneske retfærdiggjøres ved Gjerninger, og ikke ved Troen alene? 25Desligeste og Rahab, Skjøgen, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, der hun annammede Sendebudene og udlod dem ad en anden Vei? 26Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er og Troen død uden Gjerninger.