1Vel havde ogsaa det første Tabernakel Anordninger for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom. 2Thi der var indrettet det forreste Tabernakel, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene; dette kaldtes det Hellige. 3Men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste, 4som havde det gyldne Røgelsekar og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken var en Guldkrukke med Manna og Aarons blomstrende Stav og Pagtens Tavler. 5Men ovenover den var Herlighedens Cherubim, som overskyggede Naadestolen, hvorom nu ikke er at tale stykkeviis. 6Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Tjenesten; 7men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og Folkets Forseelser, 8hvorved den Hellig Aand gav tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabnet, saa længe det første Tabernakel endnu havde sit Stade; 9hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres, 10som ikke formaae fuldkommeligen efter Samvittigheden at hellige den, som forretter Tjenesten, men alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, som vare paalagte indtil Rettelsens Tid. 11 Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, saa gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning, 12hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, engang i Helligdommen, og fandt en evig Forløsning. 13Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Kvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed: 14hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand frembar sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense Eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud. 15 Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, som vare begangne under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse. 16Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at hans Død, som haver gjort Testamentet, skal finde Sted. 17Thi et Testament bliver først gyldigt ved Døden, efterdi det endnu ikke haver Kraft, medens han lever, som gjorde det. 18Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod. 19Thi der er alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestænkede Bogen selv og alt Folket, sigende: 20dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med Eder. 21Iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber med Blodet. 22Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse. 23Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse. 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som kun er et Billede af det Sande, men i Himlene selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os; 25ikke heller, at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod; 26(ellers havde han ofte maattet lide fra Verdens Begyndelse;) men nu er han eengang i Tidernes Fuldkommelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer. 27Og ligesom det er Menneskene beskikket, engang at døe, men derefter Dommen, 28saaledes er og Christus engang offret for at borttage Manges Synder; anden Gang skal han uden Synd sees af dem, som forvente ham til Saliggjørelse.