1For hvilken Sags Skyld jeg Paulus, Christi Jesu Bundne for Eder, Hedninger: 2(I have jo hørt om Guds Naades Huusholdning, som mig er given til Eder, 3at han ved Aabenbarelse haver kundgjort mig hiin Hemmlighed, hvorom jeg foran haver korteligen skrevet, 4af hvilket I kunne, naar i det læse, skjønne min Indsigt i Christi Hemmlighed; 5hvilken i de forrige Tider ikke var kundgjort for Menneskens Børn, som den nu er aabenbaret hans hellige Apostler og Propheter i Aanden: 6at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddeelagtige i hans Forjættelse i Christus, formedelst Evangelium. 7hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Naades Gave, som mig er given efter hans vældige Kraft. 8Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike for Hedningerne Christi uransagelige Rigdom, 9og at oplyse Alle om Deelagtigheden i den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesus Christus, 10saa at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himlen ved Menigheden, 11efter en evig Beslutning, hvilken han fuldbyrdede ved Christus Jesus, vor Herre, 12i hvem vi have Frimodighed og Adgang med Tillid ved Troen paa ham. 13Derfor beder jeg, at I ikke forsage over mine Trængsler, som jeg lider for Eder, hvilket er Eders Ære.) 14 For denne Sags Skyld bøier jeg mine Knæ for vor Herres Jesu Christi Fader, 15af hvem al Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden, 16at han vil give Eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigen at bekræftes ved hans Aand i det indvortes Menneske; 17at Christus maa boe formedelst Troen i Eders Hjerter, 18saa at I, rodfæstede og grundfæstede i Kjærlighed, kunne formaae at begribe alle de Hellige baade Breden og Længden, og Dybden og Høiden, 19og kjende Christi Kjærlighed, som overgaaer al Kundskab, at I kunne opfyldes af al Guds Fylde. 20Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os, 21han være Ære i Menigheden ved Christus Jesus, gjennem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen.