1Men ogsaa Saulus havde velbehag i hans Mord. Og paa den samme Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne. 2Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus, og holdt en stor Begrædelse over ham. 3Men Saulus plagede Menigheden, og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem, og overantvordede dem i Fængsel. 4Imidlertid gik de Adspredte omkring og forkyndte Evangeliums Lære. 5 Da kom og Philippus til Samarias Stad, og prædikede Christus for dem. 6Og Folket gav samdrægteligen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde. 7Thi af mange, som havde urene Aander, fore de ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredte. 8Og der blev en stor Glæde i denne Stad. 9Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk og sagt sig selv at være stor. 10Efter ham hang Alle, Smaa og Store, og sagde: denne er den Guds Kraft, den store. 11Men de hang efter ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster. 12Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige, og Jesu Christi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder. 13Men Simon troede og selv, og lod sig døbe, og holdt sig til Philippus; og da han saae de Tegn og store kraftige Gjerninger, som skete, forundrede han sig storligen. 14 Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Peter og Johannes til dem, 15hvilke der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faa den Hellig Aand; 16(thi den var endnu ikke kommen paa Nogen af dem, men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn). 17Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand. 18Men der Simon saae, at den Hellig Aand blev given ved Haandspaalæggelse af Apostlerne, bragte han dem Penge, sigende: 19giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maae faae den Hellig Aand. 20Men Peter sagde til ham: dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge. 21Du haver ikke Deel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. 22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, om dit Hjertes Paafund maatte forlades dig. 23Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed. 24Men Simon svarede og sagde: beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig. 25Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem igjen og prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer. 26 Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: staa op, og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde. 27Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Gilding, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede. 28Og han drog hjem og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias. 29Men Aanden sagde til Philippus: gak frem og hold dig til denne Vogn. 30Men Philippus løb til og hørte ham læse Propheten Esaias, og han sagde: forstaaer du og det, som du læser? 31Men han sagde: hvorledes skulde jeg kunne det, uden Nogen veileder mig? Og han bad Philippus stige op, at sidde hos sig. 32Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: som et Faar blev han ført til Slagterbænken, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ei sin Mund. 33I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne fortælle hans Tid? efterdi hans Liv blev borttaget af Jorden. 34Men Gildingen spurgte Philippus og sagde: jeg beder dig, og hvem taler Propheten dette? om sig selv eller om en Anden? 35Da oplod Philippus sin Mund, og begyndte fra dette Prophetens Sted at forkynde ham Jesus. 36Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Gildingen sagde: see, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt? 37Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske Hjerte, kan det skee. Men han svarede og sagde: jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn. 38Og han bød Vognen holde, og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Gildingen; og han døbte ham. 39Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Gildingen saae ham ikke mere; thi drog han sin Vei med Glæde. 40Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem, og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.