1Men der var en Mand i Cæsarea ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldes den italiske. 2Han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus og gav Folket mange Almisser, og bad altid til Gud. 3Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til Ham: Cornelius! 4Men han saae stivt paa ham og blev forfærdet og sagde: hvad er det, Herre? Han sagde til ham: dine Bønner og dine Almisser ere stegne op for Gud og ihukommede. 5Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Peter. 6Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre. 7Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare om ham. 8Og han fortalte dem det alt sammen, og udsendte dem til Joppe. 9 Men anden Dagen, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Peter op paa Huset at bede, ved den sjette Time. 10Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise; men imedens de lavede til, overfaldt ham en Henrykkelse. 11Og han saae Himmelen aabnet og Noget stige ned til sig som en stor linned Dug, bundet ved de fire Hjørner, og nedladt paa Jorden; 12i hvilket vare alle Slags af Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13Og en Røst skete til ham: staa op, Peter, slagt og æd! 14Men Peter sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig haver jeg ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! 16Men dette skete tre Gange, og Dugen blev igjen optagen til Himmelen. 17Men der Peter tvivlede ved sig selv, hvad dette Syn, som han havde seet, maatte betyde, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius, som havde opspurgt Simons Huus. 18Og de raabte og spurgte, om Simon, med Tilnavn Peter, var der til Herberge? 19Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: see, tre Mænd lede efter dig. 20Staa derfor op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem. 21Men Peter steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: see, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her? 22Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand, og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus, og høre dine Ord. 23Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den anden Dag drog Peter ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. 24Og den anden Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem, og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. 25 Men som det skete, at Peter gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder, og tilbad. 26Men Peter reiste ham op og sagde: staa op! jeg er og selv et Menneske. 27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne sammen. 28Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men mig haver Gud viist, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt eller ureent. 29Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev kaldet hid; og nu spørger jeg Eder, hvorfor I kaldte mig? 30Og Cornelius sagde: for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon, 31og han sagde: Cornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32Send derfor til Joppe, og lad kalde til dig Simon med Tilnavn Peter, han er til Herberge i Simons den Garvers Huus, ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer. 33Derfor sendte jeg strax til dig, og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, at høre Alt, hvad dig er befalet af Gud. 34Men Peter oplod Munden og sagde: jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer; 35men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig. 36Hvad den Lære angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han lod forkynde Fred ved Jesus Christus, (han er Alles Herre!) 37da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, og begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede, 38anlangende Jesus af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig Aand og Kraft; hvilken drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham. 39Og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort i Jødernes Land og i Jerusalem, hvilken de sloge ihjel og hængte paa et Træ. 40Ham opreiste Gud paa den tredie Dag og lod ham aabenbares, 41ikke for alt Folket, men for de Vidner, som vare forud beskikkede af Gud, for os, vi som aade og drak med ham, efter at han var opstanden fra de Døde. 42Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer. 43Denne give alle Propheterne Vidnesbyrd, at hver den, som troer paa ham, skal faae Syndernes Forladelse ved hans Navn. 44Der Peter endnu talede dise Ord, faldt den Hellig Aand paa alle dem, som hørte Ordet. 45Og de Troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forfærdede over, at den Hellig Aands Gave blev og udøst over Hedningerne; 46thi de hørte dem tale med fremmede Tungemaal og prise Gud. 47Da svarede Peter: mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig Aand, ligesom og vi? 48Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.