1Du derfor, min Søn! bliv stærk ved den Naade, som er i Christus Jesus; 2og hvad du haver hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre. 3 Derfor lid du Ondt, som en god Jesu Christi Stridsmand. 4Ingen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Handler, at han kan behage den, som tog ham i Sold. 5Dersom og Nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke kronet, dersom han ikke kæmper lovmæssigen. 6Først naar Bonden arbeider, bør han nyde Frugterne. 7Mærk, hvad jeg siger, og Herren give dig Forstand i alle Ting! 8Kom Jesus Christus ihu, som er opreist fra de Døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium, 9for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet. 10Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at de og skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christus Jesus, med evig Herlighed. 11Det er en troværdig Tale: dersom vi ere døde med ham, skulle vi og leve med ham; 12dersom vi udholde, skulle vi og regjere med ham; dersom vi fornegte, skal han og fornegte os; 13dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke negte sig selv. 14 Paamind om disse Ting, og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa. 15Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen deler Sandheds Ord. 16Men hold dig fra den vanhellige, løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed, 17og deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus, 18hvilke ere afvegne fra Sandheden, sigende, at Opstandelsen er allerede skeet, og de forvende Nogles Tro. 19 Men Guds faste Grundvold staaer, og haver dette Segl: Herren kjender Sine; og: hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed. 20Men i et stort Huus ere ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Leer, og nogle til Ære, andre til Vanære. 21Dersom da Nogen holder sig reen fra disse, han skal vorde et Kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt, tilberedt til al god Gjerning. 22 Fly Ungdoms-Begjeringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte. 23Undslaa dig for daarlige og uforstandige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig. 24Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, bekvem til at lære, istand til at taale Ondt, 25med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse, 26og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.