1Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til Eder i Bedrøvelse. 2Thi dersom jeg bedrøver Eder, hvo er da den, som skal gjøre mig glad, uden den, som bliver bedrøvet af mig? 3Og jeg skrev Eder just saaledes, paa det jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af, efterdi jeg er forskikket om Eder alle, at min Glæde er alle Eders. 4Thi i megen Kummer og med beklemt Hjerte skrev jeg Eder til, under mange Taarer, ikke at I skulde blive bedrøvede, men paa det at I skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen haver til Eder. 5 Men dersom Nogen haver voldet Bedrøvelse, haver han ikke bedrøvet mig, men tildeels, for ikke at sige det haardere, Eder alle. 6Nok for ham er den Straf, som ham vederfaren af de Fleste, 7saa at I tvertimod snarere skulde tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i altfor stor Bedrøvelse. 8Derfor formaner jeg Eder, at I kraftigen vise ham Eders Kjærlighed. 9Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde erfare, hvorvidt I holde Prøve, og I ere lydige i Alt. 10Men hvem I tilgive Noget, den tilgiver og jeg; thi ogsaa jeg, dersom jeg haver tilgivet Noget, da haver jeg tilgivet det for Eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulde besnæres af Satan; 11thi hans Anslag ere os ikke ubekjendte. 12 Der jeg kom til Troas for at prædike Christi Evangelium, og en Dør var mig opladt i Herren, da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; 13men jeg tog Afsted fra dem og drog til Macedonien. 14 Men Gud være Tak, som lader os altid bære Seier i Christus, og udbreder sin Kundskabs Vellugt ved os paa ethvert Sted. 15Thi Christi Vellugt ere vi for Gud, baade iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes, 16for disse en Dødsens Lugt til Død, for hine en Livsens Lugt til Liv; dog hvo er hertil dygtig? 17Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, men som af Gud tale vi for Guds Aasyn i Christus.