1Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode. 2Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg haver trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru. 3Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus. 4Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som I ikke fik, eller et andet Evangelium, som I ikke annammede, da fordrage I ham taaligen. 5Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler. 6Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder. 7 Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium? 8Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen. 9Thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader haver jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder. 10Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande. 11Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det. 12Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige. 13Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler. 14Og intet Under! thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel. 15Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger. 16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet. 17Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristigen roser mig. 18Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig. 19Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge. 20I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet. 21Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed), er ogsaa jeg dristig. 22Ere de Hebræer? jeg ogsaa. Ere de Israeliter? jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? jeg ogsaa. 23Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg haver arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare. 24Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet. 25Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang stenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet. 26Jeg haver udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vandstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre; 27i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed; 28foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder. 29Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver forarget, og det brænder ikke i mig? 30Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed. 31Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver. 32I Damascus bevogtede Kong Aretas’ Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig; 33men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren, og undflyede af hans Hænder.