1I vide selv, Brødre! at vor Indgang hos Eder ikke var i Forfængelighed; 2men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi alligevel frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos Eder under megen Kamp. 3Thi vor Formaning er ikke af Vildfarelse, ikke heller af ureen Hensigt, ei heller med Svig; 4men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at betroes Evangelium, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter. 5Thi hverken omgikkes vi med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne. 6Vi søgte og ikke Ære af Menneske, hverken af Eder eller af Andre, enddog vi kunde have været Eder til Byrde som Christi Apostler; 7men vi omgikkes mildt med Eder. Som en Amme pleier sine Børn, 8saaledes ere vi, af inderlig Kjærlighed til Eder, villige til at dele med Eder, ikke aleneste Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I ere blevne os elskelige. 9I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi Nat og Dag arbeidende, for ikke at være nogen af Eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt Eder. 10I ere Vidner og Gud, hvor helligen og retfærdeligen og ustraffeligen vi omgikkes med Eder, I troende; 11ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede Eder, enhver især, som en Fader sine Børn, 12og vidende, at I skulde omgaaes værdeligen for Gud, som kaldte Eder til sit Rige og sin Herlighed. 13 Derfor takke vi og Gud uafladeligen, at, da I annammede det Guds Ord, som I hørte af os, antoge I ikke Menneskers Ord, men (som det sandeligen er) Guds Ord, hvilket og kraftelig teer sig i Eder, som troe. 14Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af de Guds Menigheder, som ere i Judæa i Christus Jesus, idet I ogsaa have lidt det Samme af Eders Frænder, som de af Jøderne; 15hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesus og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage Gud ikke, og ere alle Mennesker imod, 16og formene os at tale til Hedningerne til deres Frelse, saa at de opfylde deres Synders Maal altid; men Vreden kommer over dem til Fuldendelse. 17Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra Eder med Legemet, ikke med Hjertet, vi have gjort os desmere Flid for at see Eders Ansigt, med megen Forlængsel. 18Derfor have vi villet komme til Eder (nemlig jeg Paulus) een Gang, ja to Gange, men Satanas haver forhindret os. 19Thi hvo er vort Haab eller vor Glæde eller vor Æres Krone? mon ikke ogsaa I, for vor Herre Jesus Christus i hans Tilkommelse? 20I ere jo vor Ære og Glæde.