1Hver den, som troer, at Jesus er Christus, er født af Gud; og hver, som elsker Faderen, elsker og den, som er født af ham. 2Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud. 3Thi dette er Kjærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære. 4Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden. 5Hvo er den, som overvinder Verden, uden den, som troer, at Jesus er Guds Søn? 6Denne er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Christus; ikke med Vand alene, men med Vand og Blod og det er Aanden, som vidner, at Aanden er Sandhed. 7 Thi de ere tre, som vidne [i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Aand; og disse tre ere eet. 8Og de ere tre, som vidne paa Jorden:] Aanden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig i eet. 9Dersom vi antage Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, hvilket han haver vidnet om sin Søn. 10Hvo som troer paa Guds Søn, haver dette Vidnesbyrd i sig selv; hvo som ikke troer Gud, haver gjort ham til en Løgner, fordi han haver ikke troet paa det Vidnesbyrd, som Gud haver vidnet om sin Søn. 11Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn. 12Hvo som haver Sønnen, haver Livet; hvo som ikke haver Guds Søn, haver ikke Livet. 13 Dette haver jeg skrevet til Eder, I, som troe paa Guds Søns Navn, paa det I skulle vide, at I have det evige Liv, og paa det I skulle troe paa Guds Søns Navn. 14Og dette er den Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os. 15Og dersom vi vide, at han hører os, i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham. 16Dersom Nogen seer sin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden, for den siger jeg ikke, at han skal bede. 17Al Uretfærdighed er Synd; men der er Synd, som ikke er til Døden. 18 Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men hvo som er født af Gud, vogter sig selv, og den Onde rører ham ikke. 19Vi vide, at vi ere af Gud, og den ganske Verden ligger i det Onde. 20Men vi vide, at Guds Søn er kommen og haver givet os Forstand, saa at vi kjende den Sande; og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesus Christus. Denne er den Sande Gud og det evige Liv. 21Mine Børn, vogter Eder for Afguder! Amen.