1I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Propheter ere udgangne i Verden. 2Derpaa kjende I Guds Aand: hver Aand, som bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er af Gud, 3Og hver Aand, som ikke bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er ikke af Gud; og denne er Antichristens Aand, om hvilken I hørte, at han kommer, og han er allerede nu i Verden. 4 Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i Eder, er større end den, der i Verden. 5De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem. 6Vi ere af Gud. Hvo som kjender Gud, hører os; hvo som ikke er af Gud, hører os ikke. Derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand. 7 I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud. 8Hvo som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed. 9Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn den eenbaarne til Verden, at vi skulle leve ved ham. 10Derudi bestaar Kjærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os og haver udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder. 11I elskelige! haver Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre. 12Ingen haver nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os. 13Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand. 14Og vi have seet og vidne, at Faderen udsendte Sønnen at være Verdens Frelser. 15Hvo som bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud. 16Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud haver til os. Gud er Kjærlighed, og hvo som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham. 17Derudi fuldkommes Kjærligheden hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden. 18Frygt er ikke i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed driver Frygten ud, thi Frygt bringer Pine; men hvo som frygter, er ikke fuldkommet i Kjærligheden. 19Vi elske ham, fordi han elskede os først. 20Dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hvo som ikke elsker sin Broder, som han haver seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver seet? 21Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.