1Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke. 2I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at, naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er. 3Og hver, som haver dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er reen. 4Hvo som gjør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse. 5Og I vide, at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder, og der er ikke Synd i ham. 6Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, haver ikke seet ham, ei heller kjendt ham. 7Mine Børn! Ingen forføre Eder! Hvo som gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. 8Hvo som gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger. 9Hver den, som er født af Gud, gjør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. 10Deraf kjendes Guds Børn og Djævelens Børn; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, og hvo som ikke elsker sin Broder. 11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; 12ikke som Cain var af den Onde, og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige. 13Forundrer Eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader Eder. 14Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet; thi vi elske Brødrene. Hvo som ikke elsker sin Broder bliver i Døden. 15Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber haver det evige Liv blivende i sig. 16Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene. 17Men den, som haver denne Verdens Gods og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? 18Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed. 19Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn; 20thi om end vort Hjerte fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte, og kjender alle Ting. 21I elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud, 22og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham. 23Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os. 24Og hvo som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.