1Er jeg ikke en Apostel? er jeg ikke fri? haver jeg ikke seet vor Herre Jesus Christus? ere I ikke min Gjerning i Herren? 2Er jeg end ikke Andre en Apostel, Eder er jeg det dog; thi I ere mit Apostel-Embedes Besegling i Herren. 3Dette er mit Forsvar mod den, som mig bedømme. 4Have vi ikke Ret at æde og drikke? 5Have vi ikke Ret at føre en Søster som Hustru omkring, som og de andre Apostler og Herrens Brødre og Kephas? 6Eller have alene jeg og Barnabas ikke Ret til ikke at arbeide? 7Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard, og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord, og æder ikke af Hjordens Mælk? 8Mon jeg tale dette blot efter menneskelig Viis? eller siger ikke ogsaa Loven dette? 9Thi der er skrevet i Mose Lov: du skal ikke tilbinde Munden paa den Oxe, som tærsker. Er det Øxnene, Gud sørger for? 10Sikkert siger han det for vor Skyld. Thi for vor Skyld er der skrevet, at den, som pløier, bør pløie i Haab, og den, som tærsker, bør tærske for at blive deelagtig i sit Haab. 11Dersom vi have saaet Eder de aandelige Ting, er det da nogen stort, om vi høste Eders timelige? 12Dersom Andre nyde saadan Ret over Eder, kunde vi da ikke meget mere? Dog brugte vi ikke denne Ret; men vi taale Alt, for ikke at gjøre Christi Evangelium nogen Forhindring. 13Vide I ikke, at de, som tjene ved Helligdommen, æde af det Hellige? de, som vare paa Alteret, dele med Alteret? 14Saaledes haver og Herren forordnet for dem, som forkynde Evangelium, at de skulle leve af Evangelium. 15Men jeg haver Intet brugt af dette; ei heller haver jeg skrevet dette, for at det saaledes skulde skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Roes til Intet. 16Thi om jeg prædiker Evangelium er det mig ingen Roes; der paaligger mig en Nødvendighed, og vee mig, dersom jeg ikke prædiker! 17Gjør jeg det da gjerne, har jeg Løn; gjør jeg det ugjerne, er dog en Huusholdning mig betroet. 18Hvad er da min Løn? At jeg, idet jeg prædiker, kan fremsætte Christi Evangelium uden Bekostning, paa det jeg ikke skal misbruge min Ret i Evangelium. 19 Thi omendskjøndt jeg er fri fra Alle, haver jeg dog gjort mig til en Tjener for Alle, paa det jeg kunde vinde des Flere. 20Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som den, der var under Loven, at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven; 21dem uden Loven som den, der var uden Loven, (enddog jeg er ikke uden Loven for Gud, men under Loven for Christus), at jeg kunde vinde dem, som ere uden Loven. 22Jeg er bleven de Skrøbelige som en Skrøbelig, at jeg kunde vinde de Skrøbelige; jeg er bleven Alt for Alle, at jeg dog for Alting kunde frelse Nogle. 23Men dette gjør jeg for Evangeliums Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi. 24 Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men ikkun Een faar Klenodiet? Løber saaledes, at I kunne erholde det. 25Hver den, som kæmper, er afholdende i Alt; hine vel, for at annamme en forkrænkelig Krone, men vi en uforkrænkelig. 26Derfor løber jeg ikke som paa det Uvisse; jeg fægter som den, der ikke slaaer i Veiret. 27Men jeg spæger mit Legeme og holder det I Trældom, at ikke jeg, som prædiker for Andre, skal selv blive forskudt.