1Hvad Afguds-Offer angaaer, da vide vi, thi vi have alle Kundskab; (Kundskaben opblæser, men Kjærligheden opbygger. 2Dersom Nogen tykkes at vide Noget, han haver endnu aldrig vidst Noget saaledes, som det bør sig at vide. 3Men dersom Nogen elsker Gud, han haver faaet Kundskab af ham). 4 Hvad altsaa Spiisning af Afguds-Offer angaaer, da vide vi, at en Afgud er intet i Verden, og at der er ingen anden Gud, uden een. 5Thi omendskjøndt der er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, (som det da hedder: der ere mange Guder og mange Herrer), 6saa have vi dog kun een Gud, Faderen, at hvem alle Ting ere, og vi i ham, og een Herre, Jesus Christus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham. 7Men Alle have ikke den Kundskab. Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguder, og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes. 8Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, eller ringere, om vi ikke æde. 9Men seer til, at denne Eders Frihed ikke bliver de Skrøbelige til noget Anstød. 10Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, bestyrkes da ikke hans Samvittighed, som er skrøbelig, derved til at æde Afguds-Offer? 11Og saaledes vil, formedelst din Kundskab den skrøbelige Broder fortabes, for hvem Christus er død. 12Men naar I saaledes synde mod Brødrene, og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christus. 13Derfor, om mad forarger min Broder, vil jeg aldrig æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.