1Saaledes agte hvert Menneske os, som Christi Tjenere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder. 2Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe. 3Men mig er det saare lidet, at dømmes af Eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg dømmer mig end ikke selv. 4Vel veed jeg Intet med mig selv, dog er jeg dermed ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer. 5Derfor dømmer ikke Noget for Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; da skal hver vederfares sin Lov af Gud. 6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for Eders Skyld, at I kunne lære af os, ikke at tænke høiere, end skrevet er, at ikke Nogen for Eens Skyld skal opblæse sig mod den Anden. 7Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som du havde ikke annammet det? 8 I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer foruden os, og gid I bare blevne Herrer, paa det og vi kunde blive det med Eder! 9Thi mig synes, at Gud haver fremstillet os Apostler som de Ringeste, som henantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden, baade for Engle og Mennesker. 10Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christus; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede. 11Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og ere nøgne og faae Mundslag og have intet vist Sted, 12og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjeldede velsigne vi, forfulgte taale vi, 13bespottede formane vi, vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu. 14 Dette skriver jeg ikke for at beskæmme Eder; men jeg paaminder Eder som mine elskelige Børn. 15Thi om I end havde ti tusinde Tugtemestere i Christus, have I dog ikke mange Fædre; men jeg avlede Eder i Christus Jesus ved Evangelium, 16Jeg formaner Eder derfor, vorder mine Efterfølgere! 17Desaarsag sendte jeg Timotheus til Eder, som er min elskelige og trofaste Søn i Herren, at han skal paaminde Eder om mine Veie i Christus, saaledes som jeg lærer allevegne i hver Menighed. 18Nogle ere blevne opblæste, som om jeg ikke skulde komme til Eder; 19men jeg vil snart komme til Eder, om Herren vil, og forfare, ikke de Opblæstes Ord, men deres Kraft. 20Thi Guds Rige bestaaer ikke i Ord, men i Kraft. 21Hvad ville I? skal jeg komme til Eder med Riis, eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?