1Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe, 2møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris! 3Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; 4i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans; 5Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 6Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 8»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 9da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 10Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 11Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«