1Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David. 2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, 3vær mig naadig, HERRE, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, HERRE! 4Saare skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu? 5Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! 6Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? 7Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng; 8mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld. 9 Vig fra mig, alle I Udaadsmænd, thi HERREN har hørt min Graad, 10HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod. Beskæmmes skal alle mine Fjender og saare forfærdes, brat skal de vige med Skam.