1Og han stod op derfra, og kom til Judæas Grændser igjennem det Land paa hiin Side Jordan, og Folket gik atter til ham i Hobetal; og han lærte dem atter, som han pleiede. 2Og Pharisæerne gik til ham og spurgte ham, om det var en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru; for at friste ham. 3Men han svarede og sagde til dem: hvad haver Moses budet Eder? 4Men de sagde: Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev, og skille sig fra hende. 5Og Jesus svarede og sagde til dem: for Eders Hjerters Haardheds Skyld skrev han Eder dette Bud. 6Men fra Skabningens Begyndelse gjorde Gud dem Mand og Kvinde; 7derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru; 8og de To skulle være til eet Kjød, saa at de ikke længere ere To, men eet Kjød. 9Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille. 10Og hans Disciple spurgte ham atter i Huset om det Samme. 11Og han sagde til dem: hvo som skiller sig fra sin Hustru, og tager en Anden tilægte, han bedriver Hoer imod hende. 12Og dersom en Kvinde skiller sig fra sin Mand og ægtes af en anden, hun bedriver Hoer. 13 Og de førte smaa Børn til ham, at kan skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem. 14Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem ikke; thi Guds Rige hører saadanne til. 15Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det. 16Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem, og velsignede dem. 17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham, og spurgte ham: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve det evige Liv? 18Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden een, som er Gud. 19Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke tale falsk Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder. 20Men han svarede og sagde til ham: Mester! alt dette haver jeg holdt fra min Ungdom. 21Men Jesus saae paa ham, og fattede Kjærlighed til ham, og sagde til ham: een Ting fattes dig; gak bort, sælg, hvad du haver, og giv de Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, tag Korset og følg mig. 22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods. 23Og Jesus saae sig omkring og sagde til sine Disciple: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige. 24Men Disciplene bleve forfærdede over hans Taler. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige. 25Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige. 26Da forfærdedes de end meget mere og sagde til hverandre: hvo kan da blive salig? 27Men Jesus saae paa dem og sagde: for Menneskene er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud. 28 Men Peter tog til Orde og sagde til ham: see, vi have forladt alle Ting og fulgt dig. 29Men Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, der er Ingen, som haver forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for min og Evangeliums Skyld, 30der jo skal faae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Agre med Forfølgelser, og i den tilkommende Verden et evigt Liv. 31Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste blive de Første. 32 Men de vare paa Veien, og gik op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham med Frygt. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad han skulde vederfares. 33See, vi gaae op til Jerusalem og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden, og overantvorde Hedninger ham; 34og de skulle bespotte ham og hudstryge ham, og bespytte ham og ihjelslaae ham, og paa den tredie Dag skal han opstaae. 35 Da gik Jakob og Johannes, Zebedæus’ Sønner, til ham og sagde: Mester, vi ønske, at du tilstaaer os det, vi ville bede om. 36Han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder? 37Men de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde den ene ved din høire Side og den anden ved din venstre Side, i din Herlighed. 38Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med? 39Men de sagde til ham: vi kunne. Men Jesus sagde til dem: I skulle vel drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med; 40men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden den, som det er beredt. 41Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakob og Johannes. 42Da kaldte Jesus dem og sagde til dem: I vide, at de, der ere i Anseelse som Folkenes Fyrster, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem. 43Men det skal ikke være saa iblandt Eder; men hvo som vil blive stor iblandt Eder, skal være Eders Tjener; 44og hvo som vil blive den Ypperste iblandt Eder, skal være Alles Tjener; 45thi Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene; og at give sit Liv til en Igjenløselses Betaling for Mange. 46 Og de kom til Jericho; og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæus’ Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede. 47Og der han hørte, at det var Jesus fra Nazareth, begyndte han at raabe og sige: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig. 48Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: du Davids Søn, forbarm dig over mig! 49Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: vær frimodig, staa op! han kalder ad dig. 50Men han kastede sin Overkjortel fra sig, stod op og kom til Jesus. 51Og Jesus svarede og sagde til ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabbuni, at jeg kan vorde seende! 52Men Jesus sagde til ham: gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesus paa Veien.